“Børnene har fået friheden at føle. Men vi vil nok flytte på et tidspunkt.”
Maiken Rosenquist og Claus Døssing har været glade for ø-livet indtil videre, men hvis udviklingen fortsætter med faldende befolkningstal, og børnene ikke har nogen at lege med, vil de tage konsekvensen og flytte fra øen.
af Ehsan Faizzad
Maiken Rosenquist og Claus Døssing er med deres fire børn en eftertragtet flok. De er en af få børnefamilier på Tunø, hvor halvdelen af befolkningen er over 65 år gammel.
I efteråret 2013 flyttede familen fra Odense til Tunø, fordi de oplevede det, de beskriver, som det “klassiske problem i storbyerne” med store daginstitutioner.
“Der var nogle gange én pædagog til 20 vuggestue- og børnehavebørn. Vi tænkte; bliver børnene overhovedet set?,” siger Maiken Rosenquist.
Det fortæller Maiken Rosenquist, at børnene gør på Tunø. Hendes børn på fem og tre år er de eneste, der går på den lokale og integrerede daginstitution med vuggestue og børnehave.
Vores børn har fået friheden at føle
Maiken Rosenquist, tunbo
Cykle rundt på øen
Dengang Maiken og Claus flyttede til Tunø, havde de kun et barn i vuggestuealderen. Seks år senere er børneflokken vokset til fire, hvoraf den yngste er få dage gammel.
“Vores børn har fået friheden at føle. De kan cykle rundt på øen, som de har lyst til. Vi havde aldrig sendt dem ud på en cykel som 3-årig i midten af Odense,” siger Maiken Rosenquist.
Den ældste i søskendeflokken er syv år gammel. Hun er en af kun tre børn, som går på den lukningstruede Tunø Skole. Men Maiken Rosenquist ser stadig positivt på det.
“Det er mere trygt herovre. Hvis et barn bliver drillet, så bliver der taget hånd om det. Det kan man ikke undgå at se her. Det kan man i en klasse med 30 børn, hvor to har ADHD.”
Børnefamilier gør en forskel
Parret er forpagter af øens købmandsgård. Selvom Maiken ikke havde drømt om, at hun skulle ansætte en au pair for at passe sit arbejde, så er hun blevet bekræftet i dele af ø-livet.
“Man hjælper hinanden og støtter op om hinanden i grove træk – og sladrer selvfølgelig også om hinanden,” siger hun med et smil på læben.
Odder Kommune arbejder ifølge rapporten “Tunø i Fremtiden” på at tiltrække flere fastboende til Tunø, som kæmper med faldende befolkningstal og en høj gennemsnitsalder.
Jeg kan ikke byde mine børn at være egoist og tænke, at jeg kan tjene masser af penge på bryggeriet
Maiken Rosenquist, tunbo
Målet er at udbygge antallet fra 111 til 150 indbyggere, heraf med 10-15 børnefamilier. Skulle det lykkes, vil det gøre “en kæmpe forskel” for Maiken, Claus og deres børn.
“Børnene vil få nogle at spejle sig i. De vil stadig lege på tværs af aldre, fordi børneflokken er lille, men det vil udfordre dem mere, at de har flere at forholde sig til i hverdagen,” siger Maiken Rosenquist.
Hvem skal børnene lege med?
Selvom Maiken har været glad for ø-livet indtil nu, er hun ikke begejstret for Tunøs fremtid med færre fastboende, mange ældre og kun få børn.
“Måske er øen her. Måske er øen her ikke. Jeg er sikker på, at Tunø om godt 10-20 år kan være et turistmål, men jeg er usikker på, om det kan forblive et samfund.”
Hvis den nuværende udvikling fortsætter, og især hvis skolen lukker, vil familien lukke det nystartede bryggeri og flytte fra Tunø.
“Helt sikkert. Det vil vi,” siger Maiken Rosenquist og uddyber:
“Jeg kan ikke byde mine børn at være egoist og tænke, at jeg kan tjene masser af penge på bryggeriet, hvis de ikke har nogen at lege med og skal gå i skole med deres søstre.”
