Frivillighed og billige prøveboliger – her kan Tunø søge inspiration

Befolkningstallet på Tunø er stagneret de seneste år, men hvis man skal bevare håbet om vækst, kan det betale sig at skele til andre øer. 

af Jonathan Sten Drivsholm

Fra 111 til 150 fastboende. Fra ganske få til 15 børnefamilier. 

Folk er en mangelvare på Tunø, så tallene skal helst gå i den retning. 

Øen, der ligger i farvandet mellem Østjylland og Samsø, er primært beboet af ældre. Den stirrer derfor ind i en fremtid med affolkning. 

Færgen er for langsom, og lejeboliger er der ingen af, så hvordan tiltrækker man de unge? Hvordan vender man afvikling til udvikling? 

For at finde svarene skal man måske lade sig inspirere af de andre småøer. For flere og flere af dem har formået at vende udviklingen og tiltrække tilflyttere. 

Husleje, nej tak

En af de øer, der er lykkedes med at vende et faldende befolkningstal til vækst, er naboøen Endelave. Her er fem nye beboere flyttet til siden sidste år ifølge Danmarks Statistik.

Og der er flere på vej. Øen, der er en del af Horsens Kommune, har nemlig haft succes med et nyt tiltag. 

Jeg tror, der inden for den første uge var 12-15 tilbagemeldinger

Ib Elgaard, talsmand for arbejdsgruppen for bosætning på Endelave  

I starten af september flyttede første familie ind i den prøvebolig, Endelave stiller til rådighed for interesserede tilflyttere. Lejligheden koster et depositum på 500 kroner og yderligere 1000 kroner i månedligt forbrug, men der skal ikke betales husleje. 

Ordningen har allerede betydet, at to familier er flyttet til øen. Det fortæller Ib Elgaard, der er talsmand for arbejdsgruppen for bosætning på Endelave.  

”Prøvelejligheden har været katalysator for det,” siger han og forklarer, at boligen har været omgærdet af stor interesse helt fra start.

”Jeg tror, der inden for den første uge var 12-15 tilbagemeldinger. Seks har ansøgt boligen ud af de 12-15, der har reflekteret over det.”

Vil du anbefale konceptet til andre øer?

”Absolut. Det bliver også brugt. Vi er i et samarbejde med seks småøer (Anholdt, Orø, Skarø, Femø, Omø, Endelave) der arbejder på at øge bosætningen. Der har man taget samme princip i brug,” svarer Ib Elgaard. 

Positiv omtale

Ser man sig om i det danske øhav, er der udbredt optimisme at spore. Efter mange års affolkning lykkes flere og flere øer igen med at tiltrække nye fastboende.

Spørger man formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, har ølivets image ændret sig.

”Den generelle positive omtale af småøerne er slået igennem,” siger hun. 

Det er især Agersø, Orø, Fejø og Strynø, der er lykkedes med at trække nye beboere til inden for de seneste tre år. For nogle af dem gælder det, at de har været gode til at gøre opmærksom på sig selv. 

”Hvis vi tager Fejø og Strynø, har de ført en aktiv bosætningskampagne, hvor de har brugt Facebook til at sige: Vi har plads til flere, kom og bo hos os,” fortæller Dorthe Winther. 

En strømlinet indsats

På Fejø valgte man for fire år siden at strømline og koordinere indsatsen på sociale medier. Her forsøgte man at ensrette kommunikationen, så den blev mere tydelig.

”Mest af alt tror jeg, vi er lykkedes med at synliggøre vores kultur og den livsstil, man kan føre, når man bor på en ø som Fejø. Folk har kunnet læse om Fejø på vores hjemmeside, i et opslag på Facebook eller i artikler, og det gør, at folk pludselig får øjnene op for, at det er en mulighed, siger næstformand for Fejøforeningen, Ann-Mai Hansen. 

Bag Fejøs indsats på hjemmeside og sociale medier står lokale ildsjæle, der brænder for øen. 

”Mange mennesker står i kø for at få lov til at hjælpe. Folk tager selv initiativ til at administrere og skrive artikler. Fra alle sider kommer der nogen, der gerne vil bidrage og være med til at fortælle historien om Fejø,” fortæller Ann-Mai Hansen videre.

Det har resulteret i Facebook-siden ”Fejø – Sydhavsøernes perle”, der i skrivende stund har over 2.000 følgere. 

Det at gøre opmærksom på sig selv er kun det allerførste skridt

Ann-Mai Hansen, næstformand for Fejøforeningen

Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, mener da også, at en lignende indsats vil tiltrække flere fastboende til Tunø.

”Tunø bliver besøgt af rigtig mange turister hvert år. Folk falder for det og synes, der er en fantastisk natur. Og så er det jo rigtig tæt på. Øen har hele Østjylland som opland, og i løbet af et par timer kan du være i Aarhus. For mig er der ingen tvivl om, at Tunø skal sælge sig selv på naturen og det at ligge et stenkast fra Aarhus,” siger hun. 

’Det gør stort indtryk’

Fejøboerne lader sig imidlertid ikke nøje med en aktiv indsats på hjemmeside og sociale medier. Ifølge næstformand for Fejøforeningen, Ann-Mai Hansen, skal der mere til.

”Det at gøre opmærksom på sig selv er kun det allerførste skridt. Det næste – og langt vigtigere skridt – er, at folk kommer til øen og finder ud af, om det er noget for dem,” siger hun.

Til at tage sig af andet skridt har Fejø en såkaldt bosætningskonsulent. En frivillig, der bruger sin fritid på at tage imod potentielle tilflyttere, køre dem rundt på øen samt fremvise lokalsamfundet og potentielle boliger.

”På den måde får man en personlig guidet rundtur og nogle direkte kontakter, som kan være relevante at snakke med. Det gør, at folk føler sig velkomne, og det gør stort indtryk på mange af dem, der vælger at bosætte sig,” fortæller Ann-Mai Hansen.

Tiltagene har indtil videre vist sig at have den ønskede effekt. De seneste to år er 39 nye beboere flyttet til Fejø. Den udvikling kommer, efter øen, der ligger nord for Lolland, mistede knap 200 indbyggere i årene mellem 2004 og 2017. Fejø blev desuden kåret til årets landsby i 2018 på grund af den store indsats fra øens frivillige kræfter.

Du skal prøve at bo her både, når der er fuld knald på om sommeren, og når der ikke er en sjæl i gaden om vinteren

Jørgen Hastrup, formand for beboerforeningen på Tunø

Kræver et år

På Tunø får forslagene en blandet modtagelse. Endelave-modellen med en ”gratis” prøvelejlighed vækker imidlertid genklang hos formand for Tunø Beboerforening og Tunø-Fonden, Jørgen Hastrup. 

Han fortæller, at Tunø har to lejligheder i støbeskeen, der skal bruges til udlejning. Den ene af dem er netop ment som en indslusningslejlighed, men huslejen slipper tilflytterne – modsat på Endelave – ikke for.

Jørgen Hastrup begrunder det med, at det er fonden, der står bag projektet, og at der skal penge i kassen. Han mener desuden, at en måned på prøve er alt for lidt. 

”Du skal prøve at bo her både, når der er fuld knald på om sommeren, og når der ikke er en sjæl i gaden om vinteren. Det kræver et år. Ellers kan du ikke udtale dig om, hvordan det er,” fastslår Jørgen Hastrup. 

Hvad angår de sociale medier, mener formanden for Tunø Beboerforening, at øens nuværende indsats er tilstrækkelig. Han er i det hele taget ikke meget for at sammenligne Tunø med Fejø, fordi sidstnævnte er en større ø med en bedre færgeforbindelse. 

Til gengæld ser Jørgen Hastrup positivt på forslaget om at have en bosætningskonsulent til at tage imod potentielle tilflyttere. Han mener, øens mange foreninger er udtryk for en høj grad af frivillighed, og derfor mener han sagtens forslaget kan implementeres på Tunø.