Et møde nytårsaften kickstartede iværksættereventyr på Tunø
Der er kommet to unge mennesker til Tunø. I hvert fald i forhold til gennemsnitsalderen. De har overtaget Tunø Mejeriet fra november sidste år. Det har været et spændende, travlt og ikke helt problemfrit år.
af Thomas Kjær Pedersen
Mejeriet Tunø hedder det. Men selvom navnet antyder det, bliver der hverken produceret mælk eller ost på stedet. Det er derimod en restauration. Navnet kommer dog ikke ud af den blå luft, for bygningen var et mejeri fra 1888 frem til 1964.
Blot 200 meter fra havnefronten støder man på stedet, som noget af det første i Tunø By. Inden det bliver man formentlig overhalet af en enkelt golfvogn, og man kan få sig en god handel eller to ved grøntsagsboderne med lokale produkter i vejsiden. Men ingen bilos, for øen er jo bilfri.
Det er den første bygning, man ser, og derfor har det også været et mål for de to nye ejere, at stedet skal være flot og indbydende. Siden overtagelsen i maj 2018 har de været i gang med at renovere stedet. Navnet er også skiftet. Fra ”Det gamle Mejeri” til ”Mejeriet Tunø”. Og så bliver stedet også kaldt ”Mejeriet” i folkemunde.
De nye ejere er kæresteparret Tim Grønbech og Victoria Frederikke Lindhardt på henholdsvis 42 og 28 år. Ingen af de to er opvokset på øen.
Tim Grønbechs far havde i mange år et sommerhus på øen, hvilket betød, at Tim ofte var på besøg på den lille ø. Men han døde i 2006, og så stoppede Tims besøg også lige så stille. I mange år var øen egentlig ikke en del af hans travle hverdag. Dog blev den aldrig glemt.
”Ved nytår 2017 fik Victoria og jeg idéen om, at vi skulle holde nytår på Oslobåden, så det gjorde vi. Omkring midnatstid støder vi så på en gammel bekendt, jeg har fra Tunø, Sanne, og efter en times tid med sniksnak tager vi vores afsked, men lige inden vores veje skilles for aftenen, siger hun noget, som jeg ikke helt kan slippe,” fortæller Tim Grønbech.
”Hvorfor køber du ikke Mejeriet på Tunø?”
Fra idé til virkelighed
Mødet med Sanne på turen til Oslo havde sat noget i gang hos Tim, som inderst inde gik og drømte om, at der skulle ske noget andet på arbejdsfronten.
”Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og så havde jeg lyst til, at der skulle ske noget anderledes i mit liv, gerne indenfor restaurationsbranchen,” fortæller Tim.
Jeg valgte at trække stikket og sige tak for nu
Tim Grønbech, ejer af Tunø Mejeriet
Tim Grønbech var i flere år medejer af virksomheden ProShop Europe, hvilket betød, at han sagtens kunne have 200 dage om året, hvor han var på farten rundt omkring i hele verden. Det har også kostet på nogle fronter.
”Det har været nogle turbulente år med meget rejseaktivitet. Jeg har ikke fået børn, og jeg har ikke været gift – endnu. Jeg har selvfølgelig haft faste forhold, men det har også kostet nogle forhold, fordi jeg har brugt så meget tid på det,” fortæller han.
Men med en stålfast tro på altid at følge sin mavefornemmelse gik Tim i gang med at undersøge, hvad der skulle til, for at kæresteparret kunne overtage mejeriet på Tunø. Der skulle nye boller på suppen – både på hjemmefronten og i den nye restauration. Ikke lang tid efter havde han skrevet under på kontrakten og overtaget stedet.
”Jeg valgte at trække stikket og sige tak for nu, og så kunne vi sammen fokusere på det her nye projekt. Så lidt efter jul sidste år gik vi i gang med at lave en masse ting om. Det var vigtigt for mig at viske den gamle tavle ren for at vise, at vi også kan og vil noget mere med stedet.”
Men drømmen om at skabe noget helt nyt gik ikke helt så let, som parret havde håbet på.
”Vi er blevet meget bevidste igennem vores første sæson om, at den her gruppering af forskellige gæster, der kommer i løbet af året, og lige så meget de mennesker der er på øen, har forskellige behov,” siger Tim og fortsætter:
”Det skal forstås som, at der kommer et bredt publikum med forskellige ønsker. Festivalgæsterne, børnene der har skoleferie og er på ferie hos bedsteforældrene, tyskerne og nordmændene. Det har vi skulle indordne os lidt efter.”
Men selvom klientellet er meget skiftende henover sommeren, så er det vigtigt for de nye ejere, at stedet skal være noget nyt og unikt.
”Vi har ikke lyst til at blive identificeret med det gamle cafeteria, der var her engang. Selvfølgelig kunne vi bare lave kromad, men der er jo en kro i forvejen. Vi laver ærlig mad, og så vil vi gerne give det et tvist, så vi også henvender os til nogle af de sejlere, som ikke har været forbi øen i mange år, fordi de ikke har følt niveauet var højt nok.”
Det er dog vigtigt for Tim Grønbech at understrege, at de ikke har glemt stedets historie.
”Stedets logo har i mange år været et almindeligt hus, men vi har genskabt facaden af mejeriet i vores logo. Præcis som det så ud i 1913. Og så skal vi faktisk også i gang med selv at genskabe det høje vindue, der var ude i gavlen, ligesom vi har tænkt at sætte køletårnet på facaden igen. Altså på bygningen, ikke kun logoet,” siger han.
Mejeriet Tunø kan ikke udvikle sig, hvis Tunø ikke gør det
Men et tilbagevendende problem ligger og lurer under overfladen. Selvom kæresteparret har haft rigtig travlt med restaurationen i deres første sæson, så har de også haft tid til at engagere sig i andre ting på øen. Tim er eksempelvis blevet en del af ø-udvalget og er formand for Erhvervsforeningen, der sammen med kommunen skal få Tunø til at være et tilflyttersamfund og ikke det modsatte.
”Jeg vil helt sikkert gerne have nogle andre iværksættere herover, der kan se idéer i, at vi kan lave nogle oplevelser og skabe et eller andet for turisterne og erhvervet. Simpelthen udnytte Tunø-potentialet.”
Det er så vigtigt, at der kommer noget nyt blod ind
Tim Grønbech, ejer af Tunø Mejeriet
Og han er klar i mælet i forhold til den udvikling, han mener, der skal være.
”Der trænger til et generationsskifte herovre. Og heldigvis er de mennesker, der bor herovre, godt klar over, at det er det, der skal til. Det er så vigtigt, at der kommer noget nyt blod ind.”
Det kan også ses i rapporten ”Tunø i fremtiden”, som ø-udvalget har udarbejdet, at der skal tiltrækkes 10-15 nye børnefamilier til øen. Færgen er et af hovedproblemerne for tilflytningen, ligesom det giver Tim Grønbech problemer med arbejdskraften til Mejeriet Tunø såvel som Tunø Røgeri, som parret også forpagter.
”Færgen er et problem. Hvis jeg eksempelvis har ansatte, som er på fastlandet, kan de først være herovre klokken 11. Det går jo ikke. Og når den sidste færge går kl. 17, har vi ikke engang kørt service endnu,” siger Tim Grønbech, og fortsætter:
”Så den er egentlig ikke længere. Der skal være fire færgeoverfarter hver vej om dagen, for at den her ø kan udvikle sig.”
Men selvom det har været et rigtig travlt år for kæresteparret, så har Tim Grønbech alligevel nydt sin tid på Tunø til fulde.
”Det bedste har været, at jeg har kunnet være så meget sammen med Victoria, og at vi sammen har kunnet arbejde på det her projekt. Og så har det egentlig også været dejligt at komme tilbage til Tunø.”
Og så kan det jo være, at Tim og Victoria i fremtiden kan betegnes som en af de børnefamilier, øen hungrer så meget efter.
